Privatlivspolitik og Cookiepolitik – Arp-Hansen Hotel Group A/S

Privatlivspolitik

Opdateret den 19. januar 2026

Denne politik forklarer, hvilke oplysninger Arp-Hansen Hotel Group indsamler om dig, til hvilke formål vi bruger dem, hvilket retsgrundlag vi baserer behandlingen på, hvem vi deler oplysningerne med, hvor længe vi opbevarer dem, samt hvilke rettigheder du har i forhold til dine data.

Arp-Hansen Hotel Group (“Arp-Hansen”, ”vi”, ”os”, ”vores”) beskytter dine personoplysninger og behandler dem i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning, herunder EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR) og den danske databeskyttelseslov. Vi ønsker, at du som gæst, kunde, samarbejdspartner eller bruger af vores digitale tjenester føler dig trygt i forhold til, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

1. Hvem er vi og hvornår gælder denne politik

Arp-Hansen Hotel Group A/S (CVR-nr. 54399219) er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse med vores ydelser. Det betyder, at vi fastlægger formålene med og midlerne til behandling af oplysninger.

Politikken gældr, når du bestiller og benytter vores hotel og hostelophold, samt vores møde- og konferencefaciliteter, restauranter og øvrige services, når du deltager i vores loyalitetsprogrammer, ommunikerer med os via kundeservice, eller besøger vores hjemmesider og digitale platforme. Den gælder også, når du søger job hos os eller i øvrigt er i kontakt med os som samarbejdspartner.

2. Indsamling og behandling af personoplysninger

Vi lægger vægt på at beskytte dit privatliv og har truffet en række foranstaltninger for at sikre, at dine personoplysninger behandles forsvarligt. I denne politik beskrives, hvordan vi indsamler og behandler dine personoplysninger.

Afhængigt af hvilken af vores tjenester du benytter, kan indsamlingsmetoden, formålene og midlerne til behandlingen variere. Nedenfor finder du en oversigt over de formål, hvortil vi behandler dine personoplysninger.

2.1 Bookinger

Når du foretager en booking hos Arp-Hansen Hotel Group behandler vi dine personoplysninger for at kunne gennemføre reservationen, administrere dit ophold og levere de ydelser, du har bestilt.

2.1.1 Hotelreservation

Når du foretager en reservation af et hotel- eller hostelophold samt eventuelle tilvalgte produkter og tjenester, behandler og registrerer vi de personoplysninger, der er nødvendige for at kunne gennemføre og administrere dit ophold.

Kategorier af personoplysninger, der kan behandles:

  • Kontaktoplysninger (fx navn, adresse, e-mail og telefonnummer)
  • Alder
  • Betalingsoplysninger
  • Oplysninger om reservation og køb (fx værelsestype, opholdsperiode, og køb af tillægsydelser)
  • Særlige kategorier af personoplysninger (fx helbredsoplysninger, i det omfang det er nødvendigt for at imødekomme særlige behov eller sikre relevant behandling under opholdet)

Retsgrundlag for behandlingen:

  • Artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af kontrakt): Behandling er nødvendig for at opfylde en kontrakt, som den registrerede er part i) – fx i forbindelse med din hotelreservation.
  • Artikel 9, stk. 2, litra a (samtykke) – For særlige kategorier af personoplysninger indhenter vi dit samtykke. 

Opbevaring:

Vi opbevarer dine bookingoplysninger i 730 dage efter afslutningen af dit ophold. Oplysningerne kan dog opbevares i en længere periode, hvis vi har et legitimt behov herfor, eksempelvis hvis det er nødvendigt for at kunne fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav, eller hvis længere opbevaring er påkrævet for at overholde gældende lovgivning.

For bookinger på Tivoli Hotel opbevares personoplysninger og bookingoplysninger i 380 dage efter afslutning af dit ophold.

2.1.2 Møde- og konferencebooking 

Hvis du foretager en booking af et mødelokale behandler vi dine personoplysninger med det formål at administrere og gennemføre bookingen, herunder håndtere reservationen, følge op samt foretage den nødvendige betaling og fakturering.

Kategorier af personoplysninger, der kan behandles:

  • Kontaktoplysninger (fx navn, adresse, e-mail og telefonnummer)
  • Betalingsoplysninger
  • Særlige kategorier af personoplysninger (fx helbredsoplysninger, i det omfang det er nødvendigt for at imødekomme særlige behov som allergier eller sikre relevant behandling i forbindelse med bookingen)

Retsgrundlag for behandlingen:

  • Artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af kontrakt): Behandling er nødvendig for at opfylde en kontrakt, som den registrerede er part i – fx i forbindelse med din booking af møde- og konferencelokale.
  • Artikel 9, stk. 2, litra a (samtykke): For særlige kategorier af personoplysninger indhenter vi dit samtykke. 

Opbevaring:

Vi opbevarer personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Oplysningerne kan dog opbevares i en længere periode, hvis vi har et legitimt behov herfor, eksempelvis når det er nødvendigt for at kunne fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav, eller når længere opbevaring er påkrævet for at overholde gældende lovgivning.

2.2 Faciliteter og andre tjenester

Hvis du benytter vores faciliteter og tjenester, herunder restauranter, barer, roomservice, pool- og wellness-behandlinger, tøjvask, parkering eller andre tilsvarende faciliteter og tjenester på vores hoteller, behandler vi dine personoplysninger med henblik på:

a) at administrere din booking og brug af de pågældende tjenester,
b) at kommunikere og informere dig om dine bookinger via vores kommunikationskanaler (fx e-mail, SMS eller telefon).

Hvis du i forbindelse med sådanne tjenester giver os følsomme personoplysninger (fx oplysninger om allergier eller særlige præferencer), indhenter vi dit samtykke til, at vi kan behandle disse oplysninger for at kunne imødekomme dine ønsker.

Kategorier af personoplysninger, der kan behandles:

  • Kontaktoplysninger (fx navn, adresse, e-mail og telefonnummer)
  • Særlige kategorier af personoplysninger (fx helbredsoplysninger såsom allergier eller andre præferencer)

Retsgrundlag for behandlingen:

  • Artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af kontrakt): Behandling er nødvendig for at opfylde en kontrakt, som den registrerede er part i – fx i forbindelse med levering af de bestilte tjenester.
  • Artikel 9, stk. 2, litra a (samtykke): For særlige kategorier af personoplysninger indhenter vi dit samtykke. 

Opbevaring:

Vi opbevarer personoplysninger i 730 dage efter afslutningen af den pågældende tjeneste med henblik på at kunne dokumentere og håndtere eventuelle klager.

For Tivoli Hotel opbevarer vi personoplysninger i 380 dage efter afslutningen af den pågældende tjeneste med henblik på at kunne dokumentere og håndtere eventuelle klager.

2.3 Registreringskort

I henhold til dansk lovgivning skal gæster, der bor på vores hotel eller hostel, udfylde et registreringskort. Gæster med fast bopæl og registrering i et nordisk land er dog fritaget for at fremvise pas eller anden rejselegitimation.

Kategorier af personoplysninger, der kan behandles:

  • Almindelige oplysninger (fx navn, adresse og land)
  • Ankomst- og afrejsedato
  • Pasnummer eller CPR-nummer
  • Underskrift

Retsgrundlag for behandlingen:

  • Artikel 6, stk. 1, litra c (retlig forpligtelse): Behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige.

Opbevaring:

Vi opbevarer registreringskortet i 730 dage efter den dato, hvor registreringskortet blev oprettet.

2.4 Medlemskab Loyalitetsklub

Hvis du melder dig ind i Arp-Hansen Hotel Groups loyalitetsprogram, behandler vi dine personoplysninger for at kunne administrere dit medlemskab. Formålet med behandlingen er at kunne oprette og administrere dit medlemskab, tilbyde dig de fordele, der er knyttet hertil, samt at målrette information og tilbud ud fra dine præferencer og din historik.

Kategorier af personoplysninger, der kan behandles:

  • Kontaktoplysninger (fx navn, adresse, e-mail og telefonnummer)
  • Fødselsdato
  • Medlemsnummer og status
  • Oplysninger som du selv har angivet i forbindelse med medlemskabet
  • Optjente og anvendte fordele eller point
  • Købsadfærd (Historik over ophold og køb foretaget i forbindelse med medlemskabet)

Retsgrundlag:

  • Artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af kontrakt): Behandlingen er nødvendig for oprettelse og administration af medlemskabet samt levering af medlemsfordele.
  • Artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse): Behandlingen sker med henblik på at tilpasse tilbud og kommunikation baseret på dit medlemskab og din historik samt forbedre vores services og gøre vores kommunikation mere relevant.

Opbevaring:

Vi opbevarer dine medlemsoplysninger, så længe du har et aktivt medlemskab hos os. Hvis du opsiger dit medlemskab, slettes dine oplysninger straks, medmindre vi er retligt forpligtet til at opbevare dem i en længere periode.

2.5 Markedsfører produkter og services overfor dig

Når vi markedsfører produkter og services kan vi anvende dine personoplysninger til at målrette markedsføringen. Behandlingen sker i medfør af vores legitime interesser eller dit forudgående samtykke.

Kategorier af personoplysninger, der kan behandles:

  • Kontaktoplysninger (fx navn, adresse, e-mail og telefonnummer)
  • Fødselsdato
  • Dit cookie-ID, enhedstype/-ID (herunder oplysninger der sendes automatisk fra dit udstyr i form af sprogindstilling, IP-adresse og demografiske data) og din adfærd på vores hjemmesider

Retsgrundlag for behandlingen:

  • Artikel 6, stk. 1, litra a (den registrerede har givet samtykke).
  • Artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse): Behandlingen er baseret på vores legitime interesse i at være så relevant i vores markedsføring som muligt.

Opbevaring:

Vi opbevarer personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde formålet med behandlingen. Det betyder, at vi opbevarer oplysningerne i den periode, hvor vi har et sagligt formål med opbevaringen, fx at kunne kontrollere, om du har frabedt dig direkte markedsføring.

Når vi markedsfører os i egne kanaler (fx nyhedsbreve, e-mail, sms og push-meddelelser), anvender vi oplysningerne til at sende dig relevant kommunikation og tilbud fra Arp-Hansen Hotel Group.

Når vi målretter markedsføring i eksterne kanaler (fx Google, Meta/Facebook/Instagram eller LinkedIn), sker det alene for at kunne præsentere dig for relevant indhold og tilbud og som nærmere beskrevet i afsnit 2.11.

Oplysninger, der anvendes til segmentering eller personalisering af markedsføring, behandles kun i det omfang, det er nødvendigt for at kunne levere relevant kommunikation til dig og slettes eller anonymiseres, når du trækker dit samtykke tilbage. 

Du kan altid gøre indsigelse mod vores direkte markedsføring ved at kontakte os på +45 4597 0500.

2.6 Digitale tjenester og platforme 

Vi behandler personoplysninger, når du besøger vores hjemmesider, interagerer med os på sociale medier eller anvender vores applikationer. Nedenfor kan du læse nærmere om, hvilke oplysninger vi indsamler i de forskellige situationer, til hvilke formål og på hvilket retsgrundlag.

2.6.1 Når du besøger vores hjemmesider 

Når du besøger vores hjemmesider, kan vi behandle oplysninger om din brug af siden. Formålet er at optimere din brugeroplevelse, forbedre funktionaliteten på vores hjemmesider og udarbejde statistikker.

Hvis du har givet samtykke til statistik- og marketingcookies, kan vi endvidere anvende oplysningerne til at præsentere indhold, tilbud og direkte markedsføring, som er relevante for dig, herunder til at målrette og personalisere markedsføring både på vores egne hjemmesider og via samarbejdspartnere.

Kategorier af personoplysninger, der kan behandles:

  • Brugeradfærd
  • Kontaktoplysninger (fx navn, adresse, e-mail og telefonnummer)
  • Oplysninger om medlemskab
  • Browserhistorik 
  • Klik
  • Søgetermer 
  • IP-adresse
  • Demografiske data
  • Købshistorik

Retsgrundlag for behandlingen:

  • Artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke): Behandlingen er baseret på dit samtykke til brugen af statistik- og marketingcookies.
  • Artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse): Behandlingen er baseret på vores legitime interesse i at forbedre vores hjemmesider og gøre vores kommunikation og direkte markedsføring så relevant som muligt.

Tilbagekaldelse af samtykke til cookies

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til cookies via cookie-ikonet på vores hjemmeside. Du kan dog ikke fravælge cookies, som er nødvendige for hjemmesidens funktionalitet (”nødvendige cookies”), da disse ikke kræver samtykke.

Når du har tilbagekaldt dit samtykke til cookies, indsamler vi ikke længere oplysninger via disse cookies. For at slette cookies, der allerede er gemt på din enhed, skal du selv blokere og slette cookies i din browser.

Du skal være opmærksom på, at hvis du blokerer eller fravælger cookies, kan der være funktioner og services, som ikke er tilgængelige, fordi de forudsætter, at hjemmesiden kan huske de valg, du foretager.

2.6.2 Besøg vores sociale medier

Når du besøger vores profiler på sociale medier, kan vi behandle de oplysninger, du selv har gjort tilgængelige via dine indstillinger, samt dine reaktioner på og interaktioner med vores opslag – herunder likes, delinger og kommentarer. Formålet med behandlingen er at kunne svare på dine spørgsmål, kommunikere med dig, forbedre vores tjenester og markedsføre vores hoteller og hostels samt øvrige ydelser, samt at måle effekten af vores kampagner og undgå, at du bliver eksponeret for de samme annoncer gentagende gange.

Retsgrundlag for behandlingen:

  • Artikel 6, stk. 1, litra f (legitime interesse): Behandling er baseret på vores legitime interesse i at målrette vores markedsføring på sociale medier. Vores interesse består i at nå ud til vores gæster på de platforme, de i forvejen benytter, og at kunne præsentere dem for relevant indhold og tilbud.

Opbevaring:

Oplysninger, som du deler med os på vores profiler på sociale medier, vil som udgangspunkt blive liggende på profilerne som en del af sidens historik, medmindre du selv sletter dem. 

2.6.3 Brug af vores applikationer

Når du anvender Arp-Hansen Hotel Groups applikationer, indsamler og behandler vi personoplysninger om dig. Formålet er at opnå kendskab til, hvordan applikationen anvendes, så vi kan forbedre funktionaliteten, samt for at kunne levere markedsføring og de ydelser, du anmoder om via applikationen.

De kategorier af personoplysninger, der kan behandles: 

  • Oplysninger om brugeradfærd, klik, søgetermer samt dato og tidspunkt for brug af applikationen
  • IP-adresse
  • Hvilke hjemmesider du har besøgt umiddelbart inden adgang til applikationen
  • Kontaktoplysninger (fx navn, adresse, e-mail og telefonnummer)
  • Oplysninger om booking, tillægsydelser og betalinger
  • Medlemskabsoplysninger (fx loyalitetsprogrammer)
  • Browserhistorik, browserindstillinger, browserkonfiguration og plugins
  • Oplysninger om enhed og system (fx enhedstype, operativsystem, indstillinger, applikations-ID, unikke enhedsidentifikatorer samt crash-data)
  • Lokationsoplysninger (hvis du har givet samtykke til dette)

Retsgrundlag for behandlingen:

  • Artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke): Behandlingen er baseret på dit samtykke, fx i forbindelse med indsamling og brug af lokationsdata samt udsendelse af direkte markedsføring, hvor dette kræver samtykke.
  • Artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af kontrakt): Behandlingen er nødvendig for at opfylde en kontrakt med dig, fx i forbindelse med booking via applikationen.
  • Artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse): Behandlingen sker på baggrund af vores legitime interesse i at analysere brugen af applikationen, forbedre dens funktionalitet samt sende direkte markedsføring, hvor dette kan ske på grundlag af legitim interesse.

Opbevaring:

Vi gemmer personoplysninger, så længe kundeforholdet med dig varer, men du har altid ret til at gøre indsigelse mod vores direkte markedsføring eller ved at afmelde dig direkte i applikationen. Hvis du sletter applikationen, opbevarer vi dine oplysninger i 730 dage, med mindre vi har et legitimt behov for længere opbevaring, fx for at håndtere eventuelle klager eller dokumentationskrav.

2.6.4 Deltagelse i konkurrencer

Når du deltager i konkurrencer arrangeret af Arp-Hansen Hotel Group - fx via vores hjemmeside, sociale medier eller e-mail - behandler vi de personoplysninger, du afgiver i forbindelse med deltagelsen.

Formålet med behandlingen er at administrere konkurrencen, herunder registrere din deltagelse, udtrække og kontakte vindere samt fremsende eventuelle præmier. 

De kategorier af personoplysninger, der kan behandles: 

  • Kontaktoplysninger (fx navn, e-mailadresse, telefonnummer)
  • Oplysninger du selv vælger at dele i forbindelse med konkurrencen (fx likes, deling og kommentarer)
  • Oplysninger du selv har gjort tilgængelige via dine indstillinger, herunder dine reaktioner og interaktioner med vores opslag

Retsgrundlag for behandlingen:

  • Artikel 6, stk. 1, litra f (legitime interesse): Behandlingen sker på baggrund af vores legitime interesse. 

Opbevaring:

Oplysninger, som du deler med os på vores profiler på sociale medier, vil som udgangspunkt blive liggende på profilerne som en del af sidens historik, medmindre du selv sletter dem. De oplysninger, vi behandler om dig i forbindelse med din deltagelse i konkurrencer, og som kopieres over i vores egne systemer, slettes senest efter 12 måneder.

2.7 Tilfredshedsundersøgelser 

Arp-Hansen gennemfører tilfredshedsundersøgelser i forbindelse med dit ophold eller din oplevelse hos os. Formålet med undersøgelserne er at indsamle feedback, så vi kan forbedre kvaliteten af vores tjenester, produkter og service.

De kategorier af personoplysninger, der kan behandles: 

  • Kontaktoplysninger (fx navn, by, postnummer og e-mail)
  • Bookingoplysninger 

Retsgrundlag for behandlingen:

  • Artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse): Behandlingen sker på baggrund af vores legitime interesse i at kunne evaluere og udvikle vores gæsteoplevelser.

Opbevaring:

Vi opbevarer dine personoplysninger i 60 dage hvorefter de slettes. 

2.8 Videoovervågning  

På vores hoteller og hostels anvender vi TV-overvågning som en tryghedsskabende foranstaltning for både gæster og medarbejdere. Overvågningen finder som udgangspunkt sted ved hotellets indgange, i receptioner og barområder. Formålet med overvågningen er at forebygge og opklare kriminalitet, beskytte gæster, medarbejdere og ejendom, samt at kunne håndtere hændelser eller tvister, hvis de opstår.

Retsgrundlag for behandlingen:

  • Artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse): Behandlingen sker på baggrund af vores legitime interesse i at opretholde sikkerhed og tryghed for gæster, medarbejdere og ejendom samt i at forebygge og opklare kriminalitet.

Opbevaring:

Optagelser fra TV-overvågning opbevares kun i en begrænset periode og slettes som udgangspunkt efter 5 dage, medmindre optagelserne er nødvendige som led i en konkret sag, fx en politianmeldelse eller en tvist.

2.9 Kundehenvendelser og kommunikation 

Når du kontakter Arp-Hansen Hotel Group fx via e-mail, telefon, kontaktformular på hjemmesiden, sociale medier eller på anden måde - behandler vi de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse. Det kan fx være navn, kontaktoplysninger, oplysninger om din reservation, samt indholdet af din besked.

Formålet med behandlingen er at kunne besvare og håndtere din henvendelse, yde kundeservice, og – hvor det er relevant – følge op på dine spørgsmål, forespørgsler eller eventuelle reklamationer.

Vi opfordrer dig til ikke at sende følsomme personoplysninger (fx helbredsoplysninger eller CPR-nummer) i din henvendelse, medmindre det er nødvendigt for at behandle din sag. Hvis du alligevel skal fremsende sådanne oplysninger, bør det ske i krypteret form.

Kategorier af personoplysninger, der kan behandles:

  • Kontaktoplysninger (fx navn, adresse, e-mail og telefonnummer)
  • Oplysninger om reservationer, 
  • Indholdet af din henvendelse, herunder eventuelle oplysninger du selv vælger at give
  • Eventuelle bilag eller dokumenter, som du vedhæfter i forbindelse med din henvendelse

Retsgrundlag for behandlingen:

  • Artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af kontrakt): Når behandlingen er nødvendig for at håndtere din henvendelse i forbindelse med en reservation eller anden aftale med os.
  • Artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse): Når behandlingen er nødvendig for at besvare generelle henvendelser, forespørgsler eller kommunikation, hvor vi har en legitim interesse i at kunne yde service og håndtere korrespondance på en effektiv måde.
  • For andre henvendelser afhænger retsgrundlaget af det formål, som henvendelsen vedrører. 

Opbevaring:

Oplysninger i forbindelse med kundehenvendelser opbevares kun, så længe det er nødvendigt for at kunne behandle og dokumentere sagen. 

2.10 Kunstig intelligens og chatbot 

Arp-Hansen Hotel Group anvender chatbot på vores digitale platforme til at besvare henvendelser og hjælpe med spørgsmål vedrørende vores hoteller, hostels, ydelser og bookinger. Chatbotten fungerer som et automatiseret kommunikationsværktøj, der kan hjælpe dig med hurtige svar og guide dig videre til den rette information.

Når du benytter vores chatbot, kan vi behandle de personoplysninger, du indtaster i chatten. Formålet med denne behandling er at kunne besvare din henvendelse og forbedre vores kundeservice.

Arp-Hansen Hotel Group kan anvende kunstig intelligens (AI) til at forbedre vores tjenester, effektivisere driften og tilbyde mere personlige oplevelser for vores gæster. Det kan fx omfatte automatiserede processer, analyse af kundeinteraktioner, anbefalingsværktøjer eller kvalitetssikring af service og kommunikation.

Vi anvender og udvikler sådanne teknologier med respekt for gæsternes privatliv og i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Behandling med hjælp af AI vil altid ske med menneskelig kontrol, og der vil ikke blive truffet automatiserede afgørelser, der har retsvirkning eller tilsvarende væsentlig betydning for dig uden dit samtykke.

Retsgrundlag for behandlingen:

  • Artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke): Når du frivilligt samtykker til brugen af vores chatbot, fx ved at indtaste oplysninger i chatten.
  • Artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af kontrakt): Behandlingen er nødvendig for at opfylde eller administrere en aftale med dig, fx i forbindelse med booking, ændring eller administration af dit ophold via chatbotten.
  • Artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse): Behandlingen sker som led i vores legitime interesse i at kunne tilbyde effektiv kundeservice samt udvikle og forbedre vores tjenester og kommunikation.

Opbevaring:

Vi opbevarer chatbotdata i 5 dage, hvorefter de slettes. 

2.11 Markedsføring i eksterne kanaler og profilering

Når du besøger vores digitale platforme, kan vi - forudsat at du har givet samtykke til brugen af cookies - indsamle oplysninger om din anvendelse af vores hjemmesider og digitale tjenester. Det kan blandt andet omfatte oplysninger om, hvilke sider du besøger, hvilket indhold og hvilke tilbud du interagerer med, samt hvilke produkter eller tjenester du har vist interesse for. Oplysningerne anvendes med henblik på at forbedre brugeroplevelsen, tilpasse indhold og funktionalitet samt præsentere anbefalinger og markedsføring, der er relevante for dig.

I denne sammenhæng kan vi behandle personoplysninger, som du selv har afgivet, eller som er indsamlet via vores hjemmesider, applikationer, nyhedsbreve og øvrige digitale kanaler. Det kan eksempelvis være din e-mailadresse, cookie-ID, tekniske oplysninger om din enhed samt oplysninger om din adfærd, præferencer og interaktioner med vores indhold. Oplysningerne kan sammenstilles og analyseres for at opnå en bedre forståelse af dine interesser og behov, herunder ved at tage højde for tidligere besøg, interaktioner samt eventuelle bookinger eller køb.

På baggrund heraf kan vi foretage segmentering, oprette målgrupper og målrette vores markedsføring, ligesom vi kan udelukke eksisterende kunder fra bestemte kampagner, så du ikke modtager indhold, der ikke er relevant for dig. Indhold, tilbud og annoncer kan løbende tilpasses, efterhånden som vi får ny viden om din brug af vores digitale platforme og dine præferencer.

Hvis du har påbegyndt en booking eller reservation uden at gennemføre den, kan vi i visse tilfælde kontakte dig via e-mail eller SMS med en påmindelse om den uafsluttede booking. Sådanne henvendelser kan være relateret til den konkrete reservation eller de tjenester, du har vist interesse for, med det formål at gøre kommunikationen så relevant som muligt.

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev eller i øvrigt accepterer at modtage markedsføringskommunikation fra os, behandler vi dine personoplysninger med henblik på at sende dig nyheder, inspiration, kampagner og relevante tilbud vedrørende Arp-Hansen Hotel Group og vores tjenester. Markedsføringskommunikationen kan tilpasses på baggrund af dine tidligere interaktioner, præferencer eller tilknytning til bestemte hoteller, opholdstyper eller ydelser. Du kan til enhver tid fravælge markedsføringskommunikation ved at benytte afmeldingslinket i den pågældende henvendelse eller ved at kontakte os via info@arp-hansen.dk.

For at kunne tilbyde mere relevant og personaliseret annoncering samt måle effekten af vores markedsføring samarbejder vi med eksterne annonce- og platformspartnere, såsom sociale medier, søgemaskiner og andre digitale annonceplatforme. Dette kan blandt andet omfatte Meta (Facebook og Instagram), LinkedIn og Google, samt tilsvarende platforme. I den forbindelse kan vi dele udvalgte oplysninger, såsom tekniske identifikatorer og i visse tilfælde en krypteret (hashet) version af din e-mailadresse, og/eller telefonnummer, samt eventuelt fornavn og efternavn, med disse partnere med det formål at identificere relevante målgrupper og vise dig annoncer på tredjepartswebsites og -applikationer. Hvis der ikke opnås et match hos den pågældende annoncepartner, slettes oplysningerne i overensstemmelse med partnerens procedurer.

Vores annoncepartnere fungerer som selvstændige dataansvarlige for deres egen behandling af personoplysninger, herunder eventuelle overførsler til lande uden for EU/EØS, og behandlingen er underlagt deres respektive privatlivspolitikker.

Retsgrundlag for behandlingen:

  • Artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke):  Når du frivilligt har givet samtykke til brug af cookies, direkte markedsføring eller andre former for sporing.
  • Artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse): Behandlingen sker som led i vores markedsføring og vores legitime interesse i at tilbyde relevante og personaliserede tjenester samt forbedre vores kommunikation.

Opbevaring:

Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe du har et kundeforhold med os, eller indtil du gør indsigelse mod at modtage direkte markedsføring. Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod, at vi bruger dine oplysninger til direkte markedsføring. Hvis du ikke længere ønsker at modtage markedsføring fra os, kan du afmelde dig via linket i den pågældende meddelelse eller kontakte os på info@arp-hansen.dk.

3. Deling og overførsel af personoplysninger

Arp-Hansen Hotel Group videregiver kun personoplysninger, når det er nødvendigt og lovligt.

Vi anvender i visse tilfælde eksterne samarbejdspartnere og leverandører, der leverer tjenester på vores vegne, fx i forbindelse med drift og support af IT-systemer, bookingsystemer, betalingsløsninger, markedsføring, kundetilfredshedsundersøgelser, nyhedsbreve, loyalitetsprogrammer og rekruttering. Disse leverandører behandler udelukkende personoplysninger på vegne af Arp-Hansen Hotel Group og i overensstemmelse med vores dokumenterede instrukser.

Behandlingen sker altid på baggrund af en skriftlig databehandleraftale, som sikrer, at leverandørerne ikke må anvende personoplysningerne til egne formål, og at der opretholdes et passende niveau af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.

Vi kan desuden videregive personoplysninger, når det er nødvendigt for at opfylde en aftale, som du er part i - fx i forbindelse med gennemførelse af reservationer, betalinger eller leverancer - eller når videregivelsen følger af gældende lovgivning, fx til offentlige myndigheder.

Retsgrundlag:

  • Artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af kontrakt): Når videregivelsen er nødvendig for at levere den ydelse, du har bestilt, eller for at administrere din reservation eller dit medlemskab.
  • Artikel 6, stk. 1, litra c (retlig forpligtelse): Når vi er forpligtet til at videregive personoplysninger i henhold til gældende lovgivning.
  • Artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse): Når videregivelsen sker som led i vores legitime interesse i at anvende eksterne samarbejdspartnere til drift, support og udvikling af vores tjenester, eller når videregivelsen er nødvendig for at etablere, gøre gældende eller forsvare et retskrav

Hvis dine personoplysninger overføres til databehandlere eller dataansvarlige uden for EU/EØS, der ikke er omfattet af en afgørelse om tilstrækkelig beskyttelse, sikres overførslen ved anvendelse af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCCs) eller andre godkendte overførselsgrundlag, som garanterer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens kapitel V.

4. Tilbagekaldelse af samtykke 

Når vores behandling af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du ret til til enhver tid at trække dit samtykke tilbage.

Tilbagekaldelse af samtykke betyder, at vi fremover stopper behandlingen af dine personoplysninger til det pågældende formål. Tilbagekaldelsen påvirker dog ikke lovligheden af den behandling, der er sket, inden du trak samtykket tilbage.

Hvis du ønsker at tilbagekalde et samtykke – fx til modtagelse af nyhedsbreve, markedsføring eller anden kommunikation – kan du gøre det ved at følge afmeldingslinket i den pågældende meddelelse eller ved at kontakte os på info@arp-hansen.dk.

5. Dine persondatarettigheder

Som registreret har du en række rettigheder i henhold til databeskyttelsesforordningen. Disse rettigheder skal sikre gennemsigtighed og kontrol over dine egne personoplysninger. Du kan til enhver tid kontakte os for at udøve dine rettigheder ved at skrive til info@arp-hansen.dk.

Ret til indsigt
Du har ret til at få indsigt i, hvilke personoplysninger vi behandler om dig, samt modtage oplysninger om formålene med behandlingen, kategorier af oplysninger, modtagere, opbevaringsperioder og dine øvrige rettigheder.

Ret til berigtigelse
Du har ret til at få urigtige eller ufuldstændige personoplysninger om dig selv rettet eller opdateret. Hvis du bliver opmærksom på, at oplysninger, vi har registreret, er forkerte, beder vi dig kontakte os, så vi kan korrigere dem.

Ret til sletning 
Du har ret til at anmode om sletning af dine personoplysninger, hvis oplysningerne ikke længere er nødvendige til det formål, de blev indsamlet til.

Ret til begrænsning 
Du har ret til at anmode om, at behandlingen af dine personoplysninger begrænses. Det betyder, at du i visse tilfælde har ret til, at vi kun behandler oplysninger – bortset fra opbevaring - med dit samtykke eller med henblik på et retskrav eller vigtige samfundsinteresser. 

Ret til dataportabilitet
Du har ret til at modtage de personoplysninger, som du selv har givet os, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, samt få oplysningerne overført til en anden dataansvarlig.

Ret til indsigelse
Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, når behandlingen sker på baggrund af vores legitime interesse. Hvis du gør indsigelse, vil vi vurdere, om vores legitime interesser overstiger dine privatlivsinteresser. Hvis ikke, vil vi ophøre med behandlingen. Du har altid ret til at gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger til direkte markedsføring, herunder profilering.

Ret til at trække samtykke tilbage
Hvis vi behandler dine personoplysninger på baggrund af dit samtykke, har du ret til enhver tid at trække dit samtykke tilbage.

Ret til at klage til en tilsynsmyndighed
Hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på, har du ret til at indgive en klage til Datatilsynet, som fører tilsyn med, at reglerne i persondatalovgivningen overholdes i Danmark.

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf.: 33 19 32 00
E-mail: dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk

Vi anbefaler dog, at du kontakter os først, så vi får mulighed for at besvare dine spørgsmål, vurdere din klage og rette op på eventuelle misforståelser. 

6. Links til andre websites mv.

Vores tjenester kan indeholde links til andre websites eller til integrerede tredjepartsfunktioner. Arp-Hansen Hotel Group er ikke ansvarlig for indholdet på disse websites eller for deres behandling af personoplysninger.

7. Kontakt

Arp-Hansen Hotel Group A/S er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, der er beskrevet i denne privatlivspolitik.

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller bekymringer vedrørende vores behandling af dine personoplysninger, denne privatlivspolitik, eller hvis du ønsker at udøve en eller flere af dine rettigheder som registreret, er du altid velkommen til at kontakte os.

Kontaktoplysninger:

Arp-Hansen Hotel Group A/S
Nybrovej 75
2820 Gentofte
E-mail: info@arp-hansen.dk
Telefon: +45 4597 0500

8. Ændringer i privatlivspolitikken

Arp-Hansen Hotel Group forbeholder sig retten til løbende at opdatere denne privatlivspolitik. Den nyeste version af privatlivspolitikken vil altid være tilgængelig på vores hjemmeside www.arp-hansen.dk.

Denne privatlivspolitik er senest opdateret den 19. februar 2026

Denne privatlivspolitik er tilgængelig på flere sprog på vores hjemmesider. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem den danske version og de øvrige sproglige versioner har den danske version forrang. 

Cookie policy

We use cookies on our website www.wakeupcopenhagen.se in accordance with this cookie policy.